Foreningen afholder åben hornfiskekonkurrence, hvor alle kan deltage. Fiskeriet må starte kl. 08.00. Evt. mødested: Klubhuset kl. 08.00. Tilmelding: Klubhuset mellem kl. 08.00 – 09.00, Gaver og Grej i Nykøbing eller Jagt og Fiskeri i Ørding. Pris: Seniorer: 60 kr. Juniorer: 30 kr. Indvejning: Senest kl. 15.00 i klubhuset. Præmieoverrækkelse: kl. 15.15 Der vil være præmie til de 3 største hornfisk – samt til den største havørred. Parkering skal foregå på børnehavens parkeringsplads( til venstre for plejehjemmet) eller langs vejen! Parkering i plejehjemmets gård er forbudt!
Samme dag bliver der afholdt Lystfiskeriets dag sideløbende med hornfiskekonkurrencen – Alle kan deltage! Waders og skridtstøvler er en nødvendighed. Så hvis du ikke har nogen, skal du lige sige det til undertegnede, så vi kan låne et par til dig. Herudover er det nødvendigt med en ikke alt for stiv fiskestang med tilhørende hjul med min. 50 – 100 meter nylonsnøre påspolet (max. 0,30 mm. og min. 0,23 mm.) eller alternativt Fireline. Instruktører forefindes på den udvalgte fiskeplads. Det er gratis at være med til Lystfiskeriets dag, men det koster deltagergebyr, hvis man vil være med i konkurrencen. Der vil være mulighed for kørsel ud til fiskepladserne. Sidste dag for tilmelding er d. 14. maj til Niels H. Larsen på Tlf. 97 74 18 26